Skip to content

Biotek og procesindustri

Biotek og procesindustri

Biotekbyen Kalundborg er en vækstdriver i Danmark – et industrielt hotspot inden for bioteknologisk produktion. Biotekbyen har Skandinaviens største biotekproduktion med en stærk procesindustri og en omfattende følgeindustri af højtspecialiserede håndværksvirksomheder.

I Biotekbyen finder du bl.a. verdens største insulinfabrik, verdens største enzymproduktion og Danmarks største raffinaderi. Og du finder en tæt underskov af dygtige underleverandører; en støtteindustri af virksomheder og selvstændige, som leverer uundværligt materiel og essentielle services, der understøtter vækstrejsen i Biotekbyen.

Få et indblik i Biotekbyens industri herunder.

NOVO NORDISK

Novo Nordisk i Kalundborg producerer produkter til behandling af svær overvægt og diabetes samt en række biofarmaceutiske produkter. Cirka 30 mio. patienter på verdensplan modtag,er medicin, der har sit udgangspunkt i Novo Nordisk produktionsfaciliteter i Kalundborg, som blev etableret i 1969 og i dag dækker et areal på 1.200.000 m2, som deles med Novozymes.

I 2021 annoncerede Novo Nordisk en investering på 17 mia. kr. i produktionsfaciliteterne i Kalundborg – oveni de allerede investerede 18 mia. kr., som virksomheden har lagt i byen siden årtusindskiftet.

novonordisk.com

Novonesis

Novonesis er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Side om side med Novo Nordisk, ligger Novonesis produktionsfaciliteter i Kalundborg, hvor Novonesis laver biosulution som muliggør at fodre og brænde verden mere bæredygtigt, fra sund og bæredygtig ernæring til biobrændstof. Novonesis biosolutions reducerer også brugen af fossile ressourcer, kemikalier, energi og vand.

novonesis.com

KALUNDBORG REFINERY

Kalundborg Refinery er et dansk energiselskab, som producerer nafta, benzin, diesel, fyringsolie og tungt brændstof. Kalundborg Refinery er det største olieraffinaderi i Danmark, og raffinaderiet i Kalundborg bearbejder årligt ca. 5,5 mio. ton råolie, kondensat og råmateriale og har en tankkapacitet på 1,2 mio. m3.

kalundborgrefinery.com

NNE

NNE spiller en rolle i at forbedre livet for mennesker over hele verden ved at gøre det muligt for farma- og biotekvirksomheder at bringe produkter på markedet med hurtige, innovative og pålidelige løsninger. Hver dag løser NNEs ingeniører og tekniske eksperter komplekse tekniske udfordringer for farma-producenter for at hjælpe med at etablere effektive, bæredygtige og intelligente faciliteter, der er afgørende for lægemiddelproduktion verden over.

NNE har tæt på 240 ansatte i Kalundborg. Den unikke atmosfære i Biotekbyen og passionen for farma er blandt grundene til, at NNE ligger her.

nne.com

KALUNDBORG FORSYNING

Mange tusinde husstande på Kalundborgegnen forsynes med drikkevand og modtager fjernvarme fra Kalundborg Forsyning, ligesom forsyningen renser spildevand fra hele Kalundborg Kommune. Derudover leverer Forsyningen overfladevand til nogle af Biotekbyens store virksomheder.

For Kalundborg Forsyning er samarbejdet på tværs af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i Biotekbyen et forpligtende partnerskab for bæredygtig vækst i byen.

kalfor.dk

KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Kalundborgegnens Erhvervsråd er en medlemsbaseret forening med ca. 350 medlemmer. Medlemsskaren rummer alt fra den lokale café til den internationale produktionsvirksomhed.

Kalundborgegnens Erhvervsråd arbejder for at fremme og styrke iværksætteri gennem vejledning og netværk. For at forbedre rammevilkår for erhvervslivet gennem dialog og samarbejde med bl.a. kommunen og andre aktører. Og for at gøre det så attraktivt som muligt at drive virksomhed og rekruttere ansatte på Kalundborgegnen.

kalundborgerhverv.dk

KNOWLEDGE HUB ZEALAND

Knowledge Hub Zealand er en forening og et partnerskab, som arbejder for at understøtte viden, uddannelse og udvikling i Region Sjælland – særligt med fokus på udviklingsrejsen inden for biotek i Nordvestsjælland.

Knowledge Hub Zealand fungerer som sekretariat for Alliancen Biotekbyen og arbejder bl.a. for at skabe et erhvervsfyrtårn inden for biosolutions og life science i regionen.

knowledgehubzealand.dk

Back To Top