Skip to content

Biotekmesterskaberne

Deltag i Biotekmesterskaberne
19. november 2024
Deltag med en case og bliv bedømt af et kvalificeret dommerpanel, så I kan være med i dysten om flotte præmier til hele klassen. Er I bidt af biotek, kemi og/eller biologi, og arbejder I med det i 2.G, 3.G eller 2.HF, så skynd jer at læse videre herunder.

CASE COMPETITION I BIOTEKNOLOGI

Biotekmesterskaberne består af en Case-Competition for ungdomsuddannelser, som løses hjemme på ungdomsuddannelsen, afleveres og præsenteres for et dommerpanel ved postersessions ved Biotekmesterskaberne i Kalundborg.

DERFOR HAR BIOTEKMESTERSKABERNE UDSPRING I KALUNDBORG

I Biotekbyen Kalundborg ligger Skandinaviens største biotekproduktion. Her finder man blandt andet verdens største insulinfabrik, verdens største enzymproduktion, Danmarks største raffinaderi, og nogle af verdens dygtigste ingeniører. Virksomhederne i byen inkluderer Novo Nordisk, Chr. Hansen, Novozymes, Kalundborg Refinery, Kalundborg Forsyning og Ørsted. Tæt på Biotekbyen, i nabokommunen Odsherred, ligger Lundbeck med en stor kemisk produktion af lægemidler. I Biotekbyen kan man bl.a. uddanne sig til diplomingeniør i hhv. bioteknologi og maskinteknologi samt bioanalytiker, maskinmester og farmaoperatør – og som studerende i byen kommer man helt tæt på landets største biotekvirksomheder. Biotekmesterskaberne afholdes, fordi vi som virksomheder og uddannelser i Kalundborg gerne vil sætte fokus på, hvordan man kan arbejde med bio- og maskinteknologi i fremtidens bæredygtige løsninger til inspiration for unge i forhold til fremtidige uddannelses- og karrierevalg.
Biotekmesterskaberne

Arrangører

Casevirksomheder

Back To Top